
Den virtuose organistkomponist Christian Præstholm fra Randers spiller en koncert med blandet indhold, blandt andet af Johann Sebastian Bach og Christian Præstholm.
Christian Præstholm, organist og komponist, er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Efter to års studier i Paris og London blev han ansat som organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers og har også undervist i orgel og musikteori ved Det jyske Musikkonservatorium.
Christian Præstholm har givet talrige koncerter i Danmark og over det meste af Europa, og indspillet adskillige cd’er. Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister og kammerensembler, samt salmemelodier, også ofte på bestilling. Seneste bestillinger er ”Præludium og Fuga over Rådhusklokkerne i København” til den amerikanske organist James D. Hicks, ”My lost love” til Aros Guitar-duo, og ikke mindst ”Størst er kærligheden” til prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg Slotskirke. Mest spillet er måske hans omk. 350 orgelkoraler over salmer fra Den danske Salmebog.
Fri entré!