Simeon-Sankt Johannes Sogns kirkekontor

 

Kontoret er åbent mandag - fredag kl. 9.00-13.00, torsdag tillige kl. 16.00-18.00

 

 

 

 

 Bestilling af kirkelige handlinger

 Civilregistrering

Spørgsmål vedr. arrangementer i sognet

 

 

Sjællandsgade 12B | 2200 København N | Telefon: +4535397220
Kordegn Liselotte Kofoed | Kordegn Hannah Magnusson

Email: simeon-sanktjohannes.sogn@km.dk

Skal du sende personfølsomme oplysninger til os, kan du gør det ved at klikke her for en sikker forbindelse

 

 

Fødselsregistrering // dåb //
navngivning

Alle fødsler i Danmark registreres på kirkekontoret uden at forældrene skal gøre noget (undtagen i Sønderjylland). Sognet får digital besked om fødsler af børn med bopæl i Simeon-Sankt Johannes Sogn. 

Er man gift, medfører dette automatisk fælles forældremyndighed. 

Er man ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal man udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring senest 28 dage efter fødslen. Det gøres på borger.dk. Et barn skal være navngivet senest når det er 6 måneder gammelt. Sker dette ikke kan det medføre bødestraf, og personregisterførere på kirkekontoret er forpligtede til at navngive barnet med mors efternavn og sende sagen til Familieretshuset. Navngivning foretages digitalt på borger.dk og begge forældre skal huske at signere hvis ansøgningen skal nå frem til kontoret.

 

Normalt finder barnedåb sted i søndagens højmesse.

Men det også muligt at få sit barn døbt ved en særlig dåbsgudstjeneste, der finder sted på nogle faste lørdage:

 

Sankt Johannes Kirke
Her tilbydes der dåb lørdag kl. 11.00 i ulige uger.

 

Simeons Kirke
Her tilbydes der dåb lørdag kl. 11.00 i lige uger. 

 

De Gamles Bys Kirke
Her finder dåb kun sted efter særlig aftale.

 

En dåbsgudstjeneste varer ca.30-40 min.

Navneændring

 

Du kan til hver en tid ændre dit navn, så længe du holder dig inden for navneloven. På Familierethusets hjemmeside kan du læse om navneloven og bl.a. finde en liste over godkendte fornavne og frie efternavne.

 

En navneændring foretages på borger.dk og koster et gebyr, som du også betaler via borger.dk. Man kan også søge navneændring for sit barn, men afhængigt af barnets alder, vil barnet skulle høres ifm. en navneændring.

 

Det er gratis at ændre sit navn i forbindelse med en vielse op til tre måneder efter brylluppet. Det er dog kun gratis, hvis der er navnesammenfald mellem brudens og brudgommens navn.

Attester

Attester kan rekvireres ved henvendelse på et hvilket som helst kirkekontor, hvis du er født i Danmark, har haft en kirkelig handling i Folkekirken, eller har fået en navneændring i et dansk sogn eller via Familieretshuset efter 1. april 2006. 

HUSK gyldig billedlegitimation hvis du vil afhente en attest på kirkekontoret (pas eller kørekort).

Du kan opleve, at du ikke kan få din attest på stedet, hvis dine persondata ikke er opdateret i den digitale kirkebog. Det kan betyde, at du skal verificeres. Kirkekontoret bestiller verificeringen via kirkeministeriet, der sørger for at dine data bliver overført fra den fysiske kirkebog over i den digitale kirkebog, der hedder Person.

Du kan også rekvirere attester via www.borger.dk   hvor du kan vælge at få attesten sendt til din e-boks eller få den sendt med PostNord. Bortset fra egne børn under atten år, kan du ikke hente attester på andre, med mindre du kan fremvise en original fuldmagt med original underskrift fra den, der ønsker attesten. Det er vigtigt, at det fremgår af fuldmagten, hvem der afhenter attesten på kirkekontoret. Den der henter attesten, skal ligeledes kunne fremvise gyldigt billedlegitimation.  

Konfirmation

For at blive konfirmeret skal man gå til konfirmationsforberedelse i 8. klasse.

I Sankt Johannes Kirke foregår forberedelsen torsdag eftermiddage efter skoletid, typisk kl. 15.30-17.
I Simeons Kirke foregår forberedelsen over otte søndage, hvor konfirmanderne møder kl. 9.00 og bliver introduceret til gudstjenesten, som vi deltager i sammen. Kirkegang er således ”indbygget” i forberedelsestiden. Herpå er der frokost og opgaver i fællesskab frem til kl. 15.

 

Konfirmationsforberedelsen starter hvert år omkring 1.oktober, og alle konfirmander og forældre inviteres til et intro-arrangement sidst i september.


Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide lidt mere om konfirmation, kirke og kristendom, inden du beslutter dig for, om du vil konfirmeres, er du velkommen til konfirmationsforberedelsen. Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Hvis du ikke er blevet det, kan du blive døbt på et tidspunkt inden konfirmationen.
Har du spørgsmål kan sognepræsterne kontaktes

 

Sankt Johannes Kirke: Marie J. Damm: mjd@km.dk eller 21771475

2024: 9. maj kl. 11.00 (Kristi Himmelfartsdag)
2025: 29. maj kl. 11.00 (Kristi Himmelfartsdag

 


Simeons Kirke: Louise Britze: lobr@km.dk eller 51329794

Konfirmation i Simeons Kirke
2024: Lørdag 27. april kl. 11.00
2025: Lørdag 17. maj kl. 11.00

 

Tilmelding til konfirmation sker via denne formular: Konfirmationstilmelding 2025

 

Læs mere om konfirmation her: http://www.folkekirken.dk/live.../

Vielse // Kirkelig velsignelse

Alle, som bor i Simeon-Sankt Johannes Sogn eller har særlig tilknytning til kirkerne, kan blive gift i Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke eller i De Gamles Bys Kirke.
Man kan også få kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab. Dette er en kirkelig markering for par, som er blevet viet på rådhuset. 

 

Mindst en af brudeparret skal være medlem af folkekirken.

Når parret er blevet enige om dag og tidspunkt kontaktes kirkekontoret. De formelle forhold vedrørende vielsen udredes af hjemkommunen, som afslutter sit arbejde med at udstede en prøvelsesattest. Denne må kun være 4 måneder gammel, når vielsen finder sted.
Der skal der være to vidner tilstede under vielsen.

Til en vielse eller kirkelig velsignelse vælger man i samarbejde med præsten fire salmer. Se evt: www.dendanskesalmebogonline.dk .  

 

Husk man kan skifte navn gratis i forbindelse med vielse, hvis der er navnesammenfald i de nye navne. Man kan ansøge om dette på www.borger.dk

 

Navne og adresser på vidner samt prøvelsesattest og navn og cpr på brudepar sendes til eller afleveres på Kirkekontoret.

Bisættelse // Begravelse

Ved dødsfald
Der rettes normalt henvendelse til en bedemand/bedemandsforretning, som herefter foretager det videre fornødne og kontakter en præst i afdødes sogn.

Begravelse/bisættelse
Var afdøde medlem af Folkekirken kontakter bedemanden en af sognets præster, og de pårørende mødes med præsten og taler om begravelsen/bisættelsen.

Ikke-kirkelig begravelse/bisættelse
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, vil dette normalt blive tolket som et ønske fra den pågældende om en borgerlig begravelse/bisættelse - dvs. uden medvirken af præst eller kirkeligt personale.

Sankt Johannes Kirke
Blegdamsvej 1
2200 København N 

Kirken er åben mandag - fredag
kl. 9-15.

Simeons Kirke
Sjællandsgade 12 B
2200 København N

Kirken er åben mandag - fredag
kl. 9–15 

De Gamles Bys Kirke
Edith Rodes Vej 6
2200 København N

 

 

Plejecenter Sølund
Ryesgade 20A
2200 København N